Profil

Marts 2016 
Mit navn er Susi Lykke, jeg er født
d. 13. maj 1983 og bor i Nordsjælland sammen med mine hunde og min kæreste Thomas.
Jeg er pt. ved at læse til sygeplejerske, men er oprindeligt uddannet pædagog. Derudover er jeg uddannet Spinningsinstruktør og underviser i Fitness World.
 
Jeg har i mange år haft schæferhunde, men jeg valgte i 2010 at tage jagttegn, og begyndte at interessere mig for jagt og jagthundetræning. Da jeg besluttede mig for, at anskaffe mig en jagthund, faldt valget af race på en Korthåret Vizsla, og i sommeren 2010 flyttede Gizmo ind.
Behovet for endnu en jagthund, men af anden type har dog meldt sig, valget er faldet på en ft cocker, og til sommer 2016 flytter Caley ind.
Jeg fungerer som hundefører på en del jagter, og det er hundearbejdet jeg bruger mest tid på. 
 
Jeg er født og opvokset med schæferhunde, og har haft 6 af slagsen, 3 af højavlslinier og 3 af grå brugslinier. Jeg startede min interesse for hundetræning op ved hjælp af bøger, og vores daværende hund Dina. Jeg rendte rundt på græsplænen med hende i snor i den ene hånd, og med en bog i den anden hånd... Det var et kønt syn!
 
 
 
Jeg har med mine schæfere både stiftet bekendtskab med agility, IPO træning, og havde også planer om at avle.Jeg har desuden fungeret som instruktør og formand i Schæferhundeklubben Kreds 5 Hillerød, samt agilitytræner i Kreds 55 Furesø. Desværre har jeg været ufattelig uheldig med mine schæfere, som alle har fejlet noget forskelligt. Og jeg har derfor valgt at sige stop, og starte på en frisk med en ny race, noget jeg bestemt ikke har fortrudt. Med tabet af min sidste schæfer, Ninja, forsvandt også lysten til IPO træning, og drømmen om at træne jagthunde og være jæger, blev istedet en realitet. 
 
Jeg fungerer pt. som instruktør og hjælper til hos klikkerklog.dk hvor jeg underviser i udstllingstræning for jagthunde, samt hjælper til på messer o.lign. for den fysiske butik og webshop klikkerklogshop.dk
 
Jeg har igennem mine mange år med hundetræning, set, prøvet og hørt om mange forskellige træningsmetoder. Selv bruger jeg hovedsageligt belønningsbaserede indlæringsmetoder, klikker og positiv indlæring i min træning af hundene. Jeg forsøger at holde mig så opdateret og informeret som overhovedet muligt indenfor metoder m.m. i forbindelse med hundetræning, og mener at man når længst med en positiv tilgang og positive metoder i træning af hunde. Tvang, underkastelse, fysisk afstraffelse og diverse grimme halsbånd er IKKE noget som jeg går ind for, og bruger i min træning, men er noget som jeg tager stærk afstand fra. Jeg vil have en hund som arbejder sammen med mig, og ikke for mig. 
 
 
 
Thomas er født i Frankrig d. 22. Sept. 1985, men har boet i Danmark siden han var 8 år. Han er, ligesom jeg selv, bidt af naturen, udeliv og elsker livet med hunde omkring sig. Han har før haft Amerikanske Staffordshire Bullterriere og en Grønlandsk Slædehund, men nu er det jagthundene det gælder. Han har pt. ikke egen jagthund, men får lov at bruge Gizmo og vi tager afsted på jagter m.m. sammen. Han er den der står for at skaffe vildt til bordet, og er passioneret jæger.
Planen er at udvide flokken med endnu en hund, som skal være Thomas´, om et par år når det passer ind tids- og arbejdsmæssigt, det bliver højst sandsynligt en ft springer spaniel.
 
 
 
 
Kennel Turnagain Gundogs v/ Susi Lykke | - Danmark | Tlf.: 60 16 13 45 | turnagaingundogs@gmail.com